Anarka nr. 1 – 1. årg.

anarka

midSOMMER – 80

Ledere er ledere og
bli’r ledere og ledere

Dette er en leder. Skrevet af en udmattet 5-kvinders redaktion, som mange gange tvivlede på, at der overhovedet ville komme et blad ud af alt det forvirrede og forvirrende skrift- og billedmateriale, der hobede sig op på diverse skriveborde.
Vi håber du/I kan lide det færdige resultat, hvis ikke må du selv sørge for, at det næste Anarka-blad bliver bedre ved at skrive skrive skrive til os. Kig i din skrivebordsskuffe, kom ind til “redaktionen” (kontaktadresse: se nedenfor) og gi’ en hånd med, find alle dine smukke gamle billeder frem, lav et digt osv. osv.. Det behøver ikke ligne noget i dette blad – “ narka” ser kun ud som det gør fordi vi er de kvinder vi er, med DIG som bidragyder vil “hun” få et andet, og måske bedre, udseende.

MANIFEST
fra engelske anarkafeminister
oversat af E. Hagland

Vi er en uafhængig gruppe kvinder som føler at anarkisme er den eneste logiske konsekvens af en feministisk tankegang.
Vi tror at hver enkelt kvinde, uanset hvilket politisk arbejde hun måtte være involveret i, er den eneste som har fortrolig kendskab til sin egen undertrykkelse, og udfra denne må finde ud af hvordan hun vil arbejde med sin egen frigørelse.
Hvad kan grunden være til at så få kvinder engagerer sig indenfor de politiske partier? – Vores svar at fejlen ikke ligger hos den enkelte kvinde, men i partiernes natur.
Partierne, sådan som vi kender dem, har adskilt den politiske aktivitete fra vores personlige drømme om frihed. Dette resulterer i, at vi enten er tvunget til at opgive vores drømme som noget umuligt, eller at vi må opgive partierne fordi vi holder fast på vores drømme
Som Anarka-Feminister opfordrer vi alle til at drømme det umulige og ikke opgive før en total omvæltning har gjort det umulige til virkelighed!

I kvindebevægelsen har der været to grundlæggende måder at arbejde på . Der har været den lille basis-gruppe, som har fungeret godt på det personlige plan, men som ofte har problemer med udviklingen udover “gruppeterapi-niveauet”. Og så har der været de store bureaukratiske grupper som har koncentreret deres aktiviteter i specielle politiske retninger. Her har problemerne været at overføre kvindernes ønsker og behov til konkrete handlinger. Mange kvinder har også været aktive i etablerede venstregrupper og efter en tid indser nogen vanskelighederne som ligger i at skulle samarbjde med mænd.
Andre kvinder bliver ved med at være i det mandsdominerede marxist/leninistiske miljø og fortsætter med at bruge politiske arbejdsmetoder derfra. Dette har mange slæbt med ind i dele af kvindebevægelsen, – også den holdning at det at starte bevægelser udenfor partierne, er politisk forvrængning og naivitet. Dette antyder, at vi politisk set er ubrugelige så længe flertallet ikke er enige i vore idéer og holdninger. I stedet for at lade hver enkelt af os komme frem med sine behov, skal vi finde os i, at andre fortæller os hvor undertrykkelsen ligger.

Kvinder har ofte været bange for at gå ind i kampen for deres egen frigørelse og har ikke villet indse, at alle kvinder er undertrykte. Der er så mange af os og vi er så splittede, at vi ikke har opdaget vores egen identitet. Som oftest har vi sat os selv ind i et sammenhæng på grundlag af vores mænd – vores fædre ller vores ægtemænd.
Nogen kvinder ser sig selv mere som en del af en undertrykt klasse end som undertrykte kvinder. Dette har medført at vi har forsømt vores kamp som den primære kamp og istedet har brugt vores energi på at kæmpe til fordel for andre undertrykte grupper. Dette resulterer i at vi bliver fremmedgjorte overfor vor egen situation. Mange påstår at denne holdning ikke længere eksisterer indenfor kvindebevægelsen. Men man kan klart se, at også i dag er kvinder i selvstyrede kvindegrupper, talerør for de partipolitiske opfattelser.
Hvis vi virkelig går ind for at tage del i kvindefrigørelsen, må vi acceptere og være virksomme direkte i vores egen situation.

Hvorfor er det vi foretrækker en anarkistisk arbejdsmåde? Vi tror ikke, at det at fornægte de marxist-leninistiske analyser og strategier er det samme som politisk ligegyldighed.
Og vi vil heller ikke gå med på den holdning at en centraliseret partipolitisk gruppering vil kunne fungere som talerør for os. Disse grupperinger ønsker at omarbejde vores “ekstreme drømme” til “realistiske krav” og gøre os til organ for partiet. Dette siger vi nej tak til!
Gennem hele den moderne politiske historie, har der eksisteret et alternativ til de marxist-leninistiske idéer. Det er ANARKISMEN og den er blevet ført frem bl.a. af Bakunin, Kropotkin, Sophie Perovskaya og Emma Goldman.
Dette er en tradition som er mindre velkendt for de fleste, fordi den konsekvent er blevet fordrejet og fremstillet på en fejlagtig måde.
Anarkismen er ikke ensbetydende med uansvarlighed og kaos, men tilbyder meningsfyldte alternativer til det forældede samfundssystem, som på ingen måde fungerer tilfredsstillende.

Den grundlæggende anarkistiske arbejdsmåde er små grupper som arbejder med at finde ud af deres egen undertrykkelse og hvilke ønsker og behov den enkelte i gruppen har.
Kvinder i de etablerede venstrepartierne og i marxistiske organisationer bliver set på som en “samlet trop” for revolutionen. Men vi erklærer, at hver enkelt kvinde der slutter sig til kampen, er revolutionen.
REVOLUTIONEN ER OS!

Vi må lære os selv at handle impulsivt og at frigøre os fra begrænsninger som samfundet har pålagt os. Vi må ikke længere tænke på os selv som medlemmer af et parti, men som revolutionære individer som samarbejder. To, tre, fem eller ti af os som kender hinanden og stoler på hinanden, kan sammen udføre revolutionære handlinger og skabe et nyt samfund. Dette skal være grupper som er uden ledelse, hvor hvert enkelt individ på lige linje tager del i arbejdet.
NED MED ALLE LEDERE!
Dette vil medføre at vi ikke drukner i store partier med ledende mennesker, som tager alle afgørelserne for os. Vi er vores eget “parti” og bestemmer selv vores gruppes retning.
– Vi vil ikke have nogen til at styre os og eventuelt få os til at give op.

Vi er altfor forskellige til at kunne blive styret af et enkelt parti eller en organisation. Små grupper som fungerer selvstændigt og som selv bestemmer sin virksomhed må være den bedste arbejdsmåde for revolutionære kvinder. Dette udelukker selvfølgelig ikke, at forskellige grupper kan gå sammen og arbejde med nogen ting.
– Vi vil skabe steder hvor kvinder kan mødes og arbejde sammen på en anden måde en den vi er oplært til.
AL MAGT TIL FANTASIEN!!!!!

___________________________

PERLERNE VÆLTEDE UD AF HENDES MUND
KATTEN DRAK CAMPARI FOR
FØRSTE GANG
PERLERNE BLEV TIL SVÆVENDE BØLGER OG
OMSAT TIL TANKER OM AFTENENS
AKTION
DA KATTEN HAVDE DRUKKET DET MESTE AF
CAMPARIEN STARTEDE HISTORIEN:
KVINDERNE VAR PÅ TRAPPEN DEN DAG
I ET NYT HUS
EGENTLIG VAR DET ET GAMMELT HUS
MEN DET ER EN ANDEN SAG – DETTE HER
ER KVINDESAG
HJERTET STOPPEDE NÆSTEN DA DEN
FØRSTE DØR BLEV ÅBNET OG
ET MØRKT RUM KOM TIL SYNE

– VAR DET NU SELVE GREVINDEN
SOM HAVDE HAFT SOVEKAMMER HER?
(NÅR KONGEN HAVDE TÆVET HENDE,
OG HUN I NATTEN, MED ET BLÅT ØJE,
FLYGTEDE FRA HOFORGIERNE)
DET ER EN ANDEN SAG – DETTE HER
ER KVINDESAG
NU ER HUN DØD OG SIDDER I VINDUET
HVER AFTEN
MANGE SKAL HAVE SET HENDE
OG VI SPØRGER DERFOR
– HVEM ER GREVINDE DANNER?
RIGTIG SVAR BELØNNES MED
HØJTIDELIG AUDIENS
HOS JESPERSEN & SØN
DET HER ER KVINDESAG……….

___________________________

Forsvar for arbejdsfriheden.

Simone Weil har i bogen “Det som er helligt” skrevet om, hvad det er vi skal kræve af vores arbejde, for ikke at blive slaver. Selvom bogen er skrevet i 1959, bliver den mere og mere aktuel. Den kan faktisk bruges som medicin mod tilstandende i Georg Orwells “1984”.

———————————————————————————————–

Der findes en ond cirkel. Den hedder slavearbejde. Mottoet for denne onde cirkel hedder: jeg arbejder, fordi jeg er nødt til det, ikke fordi jeg kan se noget formål med det jeg gør.De fleste lønarbejdere er i den situation, at lige meget hvor meget de anstrenger sig, kan de ikke ændre på kravet udefra, om at de skal sælge deres arbejdskraft. Deres tid er delt op i dage med arbejde og hvile.
Ligesom en bold, der sendes fra en væg til en anden. De arbejder kun fordi de har behov for føde. Men de spiser kun for at kunne fortsætte med at arbejde. Og igen arbejder de for at kunne spise.
Og tomheden, som derved opstår, tabet af “meningen med livet”, er kapitalens værste overgreb på menneskeheden. Hensynet til profitten retfærdiggør for kapitalen, at alle vores bevægelser og handlinger under arbejdet rationaliseres og automatiseres.
Den slags arbejde, som kræver så meget opmærksomhed, at alt det, som ikke er bekymring for hastigheden, suges ud af sjælen, bør forbydes!!!
Hvad bliver vi så tilbudt, som en trøst for den tomhed, der er inde i os under arbejdet?
En kernefamilie, hvor vi kan opdrage på børnene og håbe på, at de får det bedre end vi. Vi kan fejre weekenden ved at forbruge flere ting end i hverdagen. Tage “pænt” tøj på og se “godt” ud, bruge penge, som om vi havde masser af dem.
Slå os løs og indbilde os selv, at vi har magten, at vi kan male byen rød.
Borgerskabet holder os i skak på en grotesk måde, der er skildret bedst i tegneserierne. De binder en snor i en gulerod og hænger snoren på en lang stang og så holder de stangen frem foran næsen på os; og så løber vi som gale.
Der er bare det tragiske ved det, at vi aldrig får penge nok, i forhold til hvor mange de andre har. Skulle det ved et mirakel ske, at en os får alle de penge hun vi ha’, så holder hun med det samme op med at være lønarbejder, så er hun straks ovre på borgerskabets side.
Det vil sige, at penge faktisk aldrig kan være et mål for os alle.
Hvorfor bliver vi så ved med at lave penge til andre?
Vi ofrer os selv ved at løbe efter den gulerod og bliver aldrig tilfredse. Kapitalisterne griner ad os, fordi vi er dumme nok til at ville leve på den måde. Og vi opretholder deres magt over os.
Skal vi fortsætte med det?!
Hvad er det så, der kan redde os ud af livets meningsløshed?
Revolutionen?
Så verdensrevolutionen da?!
I hvert fald har de tre store revolutioner, den kapitalistiske – USA, den kommunitiske – USSR, den socialistiske – Kina, ikke givet os løsningen, eftersom det har vist sig, at udviklingen af folket udelukkende har hængt sammen med udviklingen og opbygningen af landet. Hvad er der sket, når den eksplosive vækst af produkter såsom mad og våben – standser? Så opdager folk, at godt nok har de fået forbedret deres levevilkår, men der er alligevel stadig nogle, som har mere magt end andre.
Hvem ved; om en menneskealder eller to vejer russerne og kineserne måske også de berømte 17 kilo for meget til at gide lave revolution

…….

Gennemsnittet af amerikanerne har allerede rundet det magiske tal, selvom der også er nogle mennesker, der knap nok klarer at nå op til halvdelen af gennemsnittet.
Halve mennesker! Men de bliver også behandlet derefter.Med andre ord: Vi må forsøge at opbygge alle niveauer af levestandarden på en sådan måde, at alle folk føler et ansvar for nedkæmpelsen af kapitalismens materialismeræs, teknologien og monotomiens ødelæggelse af menneskets livsværdier. Istedet må vi sætte en opbakning i gang af decentraliserede samfund, mens vi arbejder påa t bryde monopoler og centraliseringer i alle dele af verden.

- o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o
MENNESKET ER INGEN EVIGHEDSMASKINE…

- o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o – o

$ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $ $

PRES

af Linda Linholdt

Vågne op når det lyst –
ingen klokke der ringer
viserne på uret er for langt til højre
føle sig skyldig – for at dække et behov
et naturligt søvnbehov, som
der ikke er plads til i vores arbejdsræs.

“Er du doven? Eller ejer du
ingen samvittighed –
skyld over din egen egoisme.
Det er jo så svært for arbejdsgiveren
at skaffe en effektiv
afløsning om morgenen”.
Men sku ikke når du får et los i røven!

Så kan du nemt undværes, for du
er trods alt kun en brik der
til en hver tid “må vide: At du
kan erstattes
Tag dog produktionen alvorlig – vi kan ikke tage hensyn
slet ikke til den menneskelige rytme
den skal du skamme dig over –
ellers går produktionen ned.”

“Så længe du kan være arbejdsrobot, med respekt for autoriteterne,
kan vi bruge dig, vi skider på dit liv,
men ikke på din effektivitet
Husk altid at føle dig skyldig –
så er du mere sympatisk og svag”
Dit liv er sikret indtil di bryder sammen
eller får ret til at slappe af
i form af bevilget alderspension

“Bryd ikke normen, opfør dig som du bør
traditionerne kender vi alle,
selvfølgelig skal kabalerne gå op:
ikke noget med ravager eller
gåder, alt skal eller har jo en løsning
Ellers må du i hvert fald forsvare det.”
Det at du har andre værdier i livet.
Forsvare hvad? Dække over den
skyld som andre føler for dig
eller over deres egne moraler –
som er så svære at ryste af kroppen
fordi de er blevet indpodet hver dag i livet
moralens intolerante komplekser
gør dem onde-misundelige jaloux
forfærdelige usikre, presset
vokser når de ikke er så givne hos nogle
deres fastsyede grænser bliver rystede
De prøver at bremse dig, – presse
dig til at blive lige så degenerede
og og fantasi-forbudt som dem.
Stop moralens og arbejds Tyranniet!

___________________________

REJSEBREV FRA ZARAGOZA

Jeg sidder nu i en pension i Zaragoza. Her er dejlig varmt, ikke ligesom i bjergene ved Lucena del Cid, hvor jeg sov en nat under stjernehimlen, som var fantastisk klar. Det var fuldmånen, som gav mig styrken til at klatre derop.
Først havde jeg fået et stop fra Castellon af en pengebegærlig blærerøv og fascistisk forretningsmand, som sku til Alcora for at hente penge. Bankerne i Castellon var ikke gode nok. Han kørte mig til Lucena del Cid, hvor han gav middag. Idioten gav udtryk for at jeg var mærkelig og jeg følte, at han snakkede ned til mig og om mig med de andre i restauranten.
Han var vædder, men må ha haft en frygtelig ascendant. Han troede han ku køre ud i bjergene og bolle med mig. Han drak sig fuld, jeg drak mælk og sku videre alene.
Må jeg lægge armen om dig?
Svinet kørte alene tilbage.
Ha Ha He.
Så gik jeg ud i bjergene, samlede brænde, mens skolebørnene i Lucens del Cid glædesstrålende løb ud i friheden.
Da solen gik ned, gik jeg op ad bjergskråninger og terrasserne. Nu var det mørkt, men jeg fandt en stabel brænde, som var samlet af bjergtroldene. Jeg blev bange, da hundene gøede i nærheden, men så synede fuldmånen frem, og sagde at angsten var ubegrundet, når den gav mig lys.
Et stykke fra terrassen jeg sad på, var der små bjerghytter. Dem jeg havde gået forbi på vejen, fornemmede jeg var tomme. Men nogle var beboet af underlige væsner, der lader hundene, som de opdrager til at beskytte dem, gø uden at be dem om at holde kæft. Snart fik jeg ild i bålet, som gav varme og mad, en arbejderkvinde fra Castellon havde lavet af linserne du gav mig. Det var godt, men pludselig, da søvnen var i min krop, skreg en fugl eller et monster fra bjerget på en anden top, som var mørk og mystisk. Jeg lod tæpperne og ilden blive varmen i min krop, og fik sovet en smule. Da månen var langt til højre var kulden for stærk, så jeg stod op og pakkede mig godt ind. Jeg tænkte og prøvede meget at samle brænde til den fattige skovtrold, som gav mig varme i fuldmånens nat. Men ak, det var mørkt, så jeg håber, at trolden tilgiver a strange lesbian for at ta hendes varme.Så sku jeg ned, hvor jeg kom fra til vejen, hvor bilerne blændede min gang og hundene fik mig til at stivne. Et stearinlys var min redning fra bjergtoppenes mørke. Da jeg endelig nåede vjen, var mareridtet forbi, kun kaktusstik og skrammer var en realitet.
Den nat var så smuk, stærk og uhyggelig, at jeg aldrig vil glemme den.
Jeg gik videre. Da solen stod op, tog en rigmand mig op. Da hans helvedes varme bil var for hed, var det han smed mig af, og jeg skred, videre i de fascinerende og fremmedartede bjerge, som snoede sig rundt og rundt og jeg gik og gik til det gjorde ondt. (inspiration: Sebastian). Solen naturen varmen kulturel. Spanien er en del af mig, det viser en ny og bedre vej.
Mændene har jeg lært af.
Spanioleren, som gav et stop ved Zucaina, fortalte så glædesstrålende, smukt og beskrivende om sit land og kultur, at jeg fra denne tur, selvfølgelig vil der være en mur. Og en grænse, hvad vi kan bruge hinanden til, som mand og kvinde, såvel som kvinde og kvinde.
Jeg kan ikke tro nogen mand vil voldtage mig, måske de værste, men dem vil jeg ikke ta med. Livet som blaffer gir mere fred end den undertrykkende lesbiske verden i København, som trods alt har været til gavn.
Fra Anarkafeministernes udsendte medarbejder i Zaragoza.
Da jeg har en aftale med en spansk anarkafeminist, som tog mig op ved Teruel og som ønsker at vise mig Bilbao, må jeg desværre slutte nu, håber meget jeg får tid til at skrive igen.
Spansk Sol Styrke.
Bliv Boende Blandt Byboerne. Arbejdsbåndene binder, men byen er fuld af lesbiske kvinder. Husk, naturen er smuk. Hvis drømmene følges af druk er friheden et SUK. Lev Livet Lesbian
Adios Abrieos

Kærlige Knus Karin Koks

___________________________

EN HEKS ER EN HEKS ER EN HEKS

af Lisa Hagland

– HISTORISK TILBAGEBLIK TIL DEN TID DA VI BRÆNDTE HINANDEN LEVENDE PÅ BÅL.
OM UGUDELIGE PRÆSTER OG GUDDOMMELIGE HEKSE…

Hekse eksisterede i en eller anden form i de fleste gamle religioner. Vi finder dem allerede hos eprserne, i det gamle testamente og i den græske og romerske mytologi.

Først i 1400-tallet begyndte kirken at se på eksistensen af hekse som fare. Tidligere stod kirken uden love og midler til at bekæmpe hekseriet med, idet de gamle kanoniske love fastslog at der ikke fandtes nogen hekse. At der var nogen fritænkere her og dér, blev i begyndelsen ikke taget så højtideligt. Ritualer og tro fra tidligere religioner og den urgamle kultdyrkelse havde stadig tilhængere overalt.
Da kirken efterhånden begyndte at føle sig truet, får vi blodtørstige kætterlove og inkvisitionsdomstole.
Det hele begyndte med det formål at få udryddet hedenske skikke og tanker indenfor kristendommen og det udviklede sig efterhånden til massemord på tusindvis – muligvis flere millioner mennesker. Kirken ville have al magt og hekse, fritænkere og individualister af alle slags blev jagtet af kirkens mænd. Der findes flere højdepunkter i processerne, alle på tidspunkter hvor nye tanker truer kirkens autoritære system.
Disse højdepunkter finder vi f.eks. i det trettende århundrede, efter at den oprindelige korstogsbølge var ebbet ud, – og i det sekstende og syttende århundrede da renæssancen og reformationen havde brudt med det katolske Europas mønster.
Hvilken af kirkerne som gjorde den største og mest gudfrygtige indsats er vanskeligt at sige. Ikke bare den katolske kirke, men også Calvin og Luther var overbeviste heksebrændere og bidrog stærkt til at rense Europa for hekse og fritænkere. Dette skete ved hjælp af mange fromme Guds tjenere blandt dommerne og de retslærde og mange af disse præsterede et livsværk som omfattede brænding af hundredevis af mennesker.

I middelalderen var livet præget af voldsomme kontraster. Menneske var bange for noget djævelsk og mange troede at Antikrist havde taget styret over verden, – at den ondes rige som kommer før dommedag allerede var oprundet.
Efterhånden begynder folk at miste tillliden til kirkens tjenere, som beskyldes for råhed, uvidenhed, fråseri, utugt, havesyge og dovenskab. Det var den almindelige mening, at en biskop ikke kunne komme i himmelen.
Men menneskene havde ikke mod til at tvivle på selve kirken og mærkelige strømninger kom frem i dagens lys. Helvedsånder vækker mere angst og ærefrygt end helgener og hos dem som havde mistet tilliden til præsterne, opstod der ofte en slags djævelstro.
Siden datidens mennesker var overbeviste om, at djævelen regerede over verden, er det logisk hvis de også troede på, at der i hemmelighed eksisterede et djævelritual og en djævelkirke.
Drømmetydning, astrologi og lignende hørte med til det daglige liv. Og man så advarsler i alt, – i hestevrinsk og ulvehyl, i vindens retning og skyernes form. Forbandelser og velsignelser havde stor og betydningsfuld magt og bestemte tegn kunne binde og løse. Mødte man en pukkelrygget betød det lykke og mødte man en gammel kone, – eller endda nærmere betegnet – en gejstlig, så betød det ulykke.

Den første hekseprocess vi kender til, fandt sted i 1275. Inkvisitionen dømte Angéle de la Barthe for barnespisning og omgang med djævelen. Dette skete i Toulouse i Sydfrankrig.
Heksene bekendte aldrig selv deres sorte kunster, – det var altid kirken eller lovens mænd som fremtvang beviserne og tilståelserne. Dette skete på de mest groteske måder. Kirkens torturredskaber var yderst varierende, – det var ikke bare glødende jern som blev brugt. Et af torturredskaberne der blev taget i brug, var den spanske støvle, som fremkalder de voldsomste smerter man kender. Mens den bliver skruet på, knuser den langsomt både skinneben, læg og fod. Hvis man kunne holde liv i en heks tilstrækkelig længe, fandt man altid en mængde nye hekse. I nogle tilfælde blev hele befolkningen i en landsby ført til bålet. Ikke bare de gamle koner (– de typiske hekse) tilstod når de blev forhørt under tortur, men også præster og borgmestre, – nogen gange også helt små børn.I nogle distrikter stod bålene tæt som træerne i skoven. De såkaldte kristne troede de var omgivet af hekse der havde til hensigt at forføre dem selv til djævelskaben, så resultatet ville blive at de også måtte tilbringe svigheden i helvedes pinsler.

Hvem som helst kunne blive mistænkt for at være heks. Ofte var det ydre tegn der blev anset som beviser for at en stod i kontakt med Satan: – vorter, sammenvoksede tæer, ufølsomme steder på kroppen eller kropsdele der ikke blødte hvis man stak en nål i dem. Til og med et specielt kønt udseende kunne være bevis på at en var heks. Eller hvis ens udseende stod i overensstemmelse med folks forestillinger om hvordan en heks så ud. Dårlig udseende, alder eller fattigdom fik i sig selv ofte karakter af retslig bevis. At bande eller tale nedsættende om Guds tjenere var også bevis nok. Eller onde ønsker som gik i opfyldelse, – i disse tilfælde var sagen klar, – tilbage var bare problemet med at finde heksens medskyldige.
Nogen gange blev den anklagede kastet i vandet, og hvis hun ikke sank var hun skyldig.
Den stigende angst torturen medførte, øgede bare antallet af anklager og processer. Dette blev en tidssygdom som havde grebet alle, – folket og de lærde, katolikker og reformerede, fyrster og undersåtter, anklagere og inkvisitorer, – ja, også heksene selv, for mange af ofrene troede sig virkelig skyldige . Mod slutningen af processerne blev mange hekse først frikendt af retten, og siden lynchet af f.eks. naboer. Så sent som i 1863, – over 150 år efter den sidste lovlige heksehenrettelse i England, blev en spåmand druknet af lokalbefolkningen i Essex.

Folks forestillinger om hekse, har altid været at de under deres møder, krænker fundamentale værdier i samfundet. Og de kaster sygdom og ulykke over mennesker og dyr, – fortrinsvis deres naboer og familie. I mange kulturer skelnes der klart mellem hekseri og trolddom. Heksens overnaturlige magt menes at bero på medfødte evner eller på forbund med dæmoner, – og ikke på tillært teknik som den shamaer, heksedoktorer og kloge folk bruger.
Hekseri har på mange måder været en dagliglivsfilosofi som forklarer uheld og ulykker.
Man antog at heksene på bestemte tider, først og fremmest natten til første maj (Valborgs nat), fløj på kosteskaft til berygtede fjelde for at hylde helvedes fyrste.
Mange elementer i heksetroen går århundreder tilbage i folks mytologi og forestillinger. Da kirken greb ind, blev djævelen bevidst koblet til folketroen.
I det middelalderlige teater blev religiøse emner behandlet på en uhøjtidelig måde og det var populært med historier om hekse som optrådte som djævelens overmænd (eller rettere sagt overkvinder!).

I Italien fandtes der i renæssancen et specielt hekseland ved Norcia, som var blevet til en attraktion for fremmede. Heksene var næsten offentligt anerkendt og blev kun forfulgt i undtagelsestilfælde.

Heksevanviddet har til dels været kirkens opfindelse med det formål, at rette samfundets had mod jøder, gamle koner og forsvarsløse stakler.
Det er jo også tydeligt at reformationstidens heksehysteri bunder i mandens dybe angst for kvinden og ikke bare er en religiøst, men også en seksuelt problem.

Senere, da spørgsmålet om hvorvidt Satan har forplantningsevne blev taget op, kom det bedste argument fra katolsk hold: “Hvordan skulle man ellers kunne forklare Martin Luthers eksistens!?!”

I 1487 blev den berømte “Heksehammeren” udgivet af de to pavelige inkvisitorer Heinrich Institoris og Jacob Sprenger. Dette var en officiel håndbog i hekseriet og dets bekæmpelse.
Fra “Heksehammeren”. Hvorfor er sortekunsten mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd?
Svar: Hvad andet er kvinden end en venskabets fjende, en uundgåelig straf, et nødvendigt onde, en naturlig fristelse, en forledende ulykke, en fare for husfreden, et forførende skadedyr, et verdensonde gemt under et lag kønne farver.
Dette siger temmelig meget om det kvindesyn som herskede i den tid!
I sit kulturhistoriske værk siger Egon Friedell: “Hele hekseforfølgelsens fænomen er rimeligvis en massepsykose af fortrængt seksualitet, som giver sig til udslag i angst for kvinder”. Lad os fortsætte med Martin Luther: “Hvis man ikke havde dette køn, kvindfolket, så ville husholdningen og alt som dertil hører, forfalde.”
Luther hørte ellers til dem som så en dæmon bag hver busk og han påstod ofte om sine modstandere at de havde dsluttet pagt med djævelen.

I Danmark satte de egentlige hekseforfølgelser i gang lige efter reformationen. Efter den første heksebrænding i 1540 i Stege blev der indledt en heksejagt over hele landet. Alene på Als og de omliggende øer, blev der brændt 52 kvinder.
Ellers har vi sparsomme oplysninger om i hvor stor grad processerne foregik i Danmark og ellers i Skandinavien. Men utallige kalkmalerier i danske kirker viser, at der blev prædket mod troldfolkets virksomhed og at trolddom blev anset som en dødssynd. Christian II forbød bønderne at søge til troldfolk om “råd til deres fæ, kvæg eller om andet sådant”. Hvis dette alligevel blev gjort, skulle den pågældende “miste huden”.
Dette viser tydeligt, at der også i Danmark blev henrettet kvinder og mænd som var mistænkte for at være hekse, eller som havde kontakt med hekse. Processerne var alligevel ikke så udbredte her som ellers i Europa.

Til slut vil jeg citere Martin Luther:
“Hvis politi og verdslig herredømme læres, at al øvrighed i verden og ordnet herredømme og alle love er skabte og indsatte af Gud…..– at kristenmennesker skal afsige dødsdommen og straffe onde handlinger med døden, føre retfærdige krige, købe og sælge, eje privat ejendom… osv.”

Dette viser tydelig hvor umenneskelig kirken er og altid har været. Det hele handler om MAGT, – magt over andre mennesker. Vi skal lære os at skelne klart mellem kristendom og den i aller højeste grad så ugudelige krike. Det er nemlig to forskellige ting!

Pennethorne Hughes: Hekse.
Jens Bjørneboe: Krudttårnet.
Ebbe Nyborg: Fanden på væggen.
Egon Friedell: Kulturhistorie.
Historien. Gyldendals opslagsbog.

___________________________

Skriv til:

Fru Jungs
Philosofiske
Brevkasse
kommer i næste nummer !!!

___________________________

Er Emma Goldman en mand?

Mari Toft er en usædvanlig ung kvinde i ordet gode betydning. På samme måde som hendes store forbillede Emma Goldman levede af sin symaskine i New York, lever Mari af sin sættermaskine i Fagerlivelen i Oslo.
Det er ikke noget galt i det.
Men Mari Toft er en ung kvinde med en vis indflydelse. Hvis ingen har hørt om hende før, så er det fordi hun opererer under pseudonymer. Beskeder fra sætteriet undertegnet “sætteriet” eller “Jet-Z”. Når hun skriver i Gateavisa eller Dagbladet, undertegner hun ikke med sit egentlige navn, men med “Syphilia Morgenstierne”. Bidrager hun med sit i det seksualpolitiske tidskriftet “Bang!”, hedder hun “Delphia Fett”. Og når hun interviewes i Sirene hedder hun ikke Mari, men “Kari”.
Selv om dette fænomen har begrænset interesse i og for sig, har vi, til trods for gentagende forsøg, ikke magtet at modstå fristelsen til at gengive sidste nyt på området:
Mari Toft, alias “Syphilia Morgenstierne”, alias “Delphia Fett”, alias “Jet-Z”, alias “Kari” – har fundet ud af at Emma Goldman er en mand!
Denne opdagelse er så meget mere tragisk, eftersom Mari, undskyld “Kari” i interwievet med Sirene har afskrevet alle mænd som helt håbløse (undtagen som sexobjekter), samtidig med at hun udtaler at Emma Goldman er hendes “store forbillede”.
Eftersom Emma Golman er en mand, er der ikke håb for hende, undskyld, ham heller.
Hvordan er dette gået til?
Det gik sådan til, at da manuskriptet til Emma Goldmans essay “Kvindefrigørelsens tragedie” blev sendt til Mari, undskyld, til “Jet-Z”, glemte vi at nævne hvem forfatteren var. Mari, undskyld, “Syphilia” vidste altså ikke, at det var hendes “storeforbillede” Emma Goldman, anarkismens og feminismens pionér, som var den “åbenbart mandlige” forfatter.
Maris, undskyld Syphilias, undskyld, Delphias, undskyld Karis, undskyld sætteriets kommentar til artiklen gengives her i faksimile.

“Det er dessverre ikke noe å si på at de feministene som art. forfatteren refererer til, ble så stumme av den stupiditet han uttrykte, at de i sin avmakt bare kunne komme på edder & galde til kommentar…
Heller ikke jeg ville finne det bryet verd å argumentere på forfatterend eget “plan”.
For å være helt ærlig, gutterrrr, så er min leserreaksjon følgende:
Dette er det absolutt mest lavpannede “debatbidrag” jeg noensinne har sett på noe område til venstre for Ulf Gleditsch. Jeg rødmet på forfatterens vegne, under settingen.
Måtte den (åpenbart mannlige!) forfatter drukne i sitt eget, medfødte morsinstinkt! Og måtte denne utrolige nivåsenkning av norsk kjønnsrolledebatt gå ganske ubemerket hen – av hensyn til deres tidsskrift.
Ellers sender jeg dere snart min bok “Den mjuke mann, en karakterstudie” til anmeldelse.
med hilsen setteriet.”
Maris kommetar til Emma Goldmans essay.

Hvorfor ofrer vi så stor plads på denne lille hændelse?
Først og fremmest fordi den er morsom synes vi.
Men også fordi den anskueliggør den kendsgerning at toneangivende kredse indenfor “Gateavisa” – sådan som avisen har udviklet sig – står nokså langt i udkanten af en egentlig frihedslig socialistisk tradition.
Og fordi den anskueliggør at i hvert fald dele af moderne feministisk bevægelse har bevæget sig bort, ikke fra de maskuline principper, men fra de feminine værdier. Reaktioner mod værdier som kærlighed og mor-barn-forholder er en reaktion mod livet selv og afslører mangel på den indsigt, som netop Emma Goldman giver udtryk for: At den personlige frihed og udvikling ikke står i modsætning til, men tværtimod er, selve grundlaget og forudsætningen for ethvert levende, varigt kærlighedsforhold og forholdet mellem forældre og barn.

- Fra tidsskriftet “Arken”,
Bergen, høsten -78.

___________________________

HEKSESANG:

Diana’s og Lucifer’s datter Aradia bliver sendt ned på jorden for, som en kvindelig Messias, at befri menneskene fra undertrykkelse. Aradia skal lære menneskene trolddom og heksekunst, så de kan forsvare sig mod undertrykkerne. Hun indvier dem i Diana’s kult – heksekulten.

Fra “Fortvivlsens tid” er der overleveret en heksesang af Diana til Aradia:

“Og du bliver den første blandt heksene
- og du bliver den første i hele verdensonde
- og du bliver i stand til at
beherske forgiftningens kunst.
Herrene er det, som skal forgiftes.
Ja, du vil lade dem dø i deres paladser.
- og du vil pine undertrykkernes
sjæle med trolddom.
- Og når du finder en rig bonde
vil du vise din elev, heksen,
hvordan hun kan lægge hans marker øde
- med skrækkelige storme
- med lyn og frygtelig torden
- med hagl og vind…

Og når en præst gør dig ondt
med sine “velsignelser”
Så vil du hævne dig dobbelt
og du vil gøre det i mit navn:
DIANA, dronning over alle hekse!

For jeg er kommet
for at feje det onde bort.
Mænd af ondskaben, dem vil jeg fornægte!

I, som lider under fattigdom og sult
I, som bliver plaget og smidt i torturkældrene
I har trods alt en sjæl
- og for jeres lidelser skal
I blive belønnet i en anden verden.
- Men ve dem, som har knægtet jer!”

- “Og som tegn på at I er virkeligt frie
skal I, ved jeres riter, være nøgne.
Kvinder som Mænd: dette skal
være således indtil jeres
sidste undertrykker er død.
- Og I skal spille spillet
fra Benvento og derved
forløse lyset
(og elske med hinanden uden skam).”

Stammer angiveligt fra det 14. årh.
Citeret efter: Donovan, Overtro og Heksekult (Zauberlaube u. Hexekult. München 1971)

___________________________

VI LEVER BAG MÅNEN

Kvinderne fra selvhjælpsforretningen 13. måne i Berlin har i årevis beskæftiget sig med selvhjælp og er nu begyndt at drive “menstruationsforskning”. Den følgende artikel fortæller lidt om, hvad de beskæftiger sig med.

Vi kvinder fra 13. måde beskæftiger os med selvundersøgelse, menstruation, seksualitet, svangerskabsforebyggelse og massage. Omkring disse emner laver vi selvhjælpskurser for alle interesserede kvinder, og som et resultat af vores årelange arbejde planlægger vi nu en udstilling med titlen: “Hexen, Hebammen, Frauenärzte” (Hekse, jordmødre, gynækologer.) For tiden arbejder vi med udstillingskataloget, samt med en bog om menstruation.
Som en følge af dette arbejde, har vi beskæftiget os meget med gamle kulturer, med kulturer, hvor kvinder ikke var magtesløse, med kulturer, hvor de øverste guddomme var gudinden, og hvor menneskene tilskrev månen en stærk indflydelse på deres liv.
Dengang vidste kvinderne meget om svangerskabsforebyggelse og denne viden blev videreført af jordmødre helt op til den sene middelalder.Men med forfølgelsen af jordmødre og urtkyndige kvinder som hekse, forsvandt også denne viden, og kvinderne, som før selv havde kunnet bestemme, hvor mange børn, de ville have, fik nu det ene barn efter det andet. 10-20 børn var indtil det 20. århundrede ingen sjældenhed.
I dag er viden om menstruation, cyklus og beskyttelse ikke længere hverkvindes eje, men derimod gynækologernes privilegium og vi kvinder må langsomt og besværligt genvinde vores viden fra gamle og nye kilder.
Vi fra 13. måne har især interesseret os for, hvad kvinderne vidste om menstruation og om der var en forbindelse mellem månen og menstruationscyklen.
Måneden var oprindeligt tidsrummet mellem to nymåner, altså 29½ dag, en månemåned, (nej, jeg stammer ikke).
Gudinder som Isis, Diana og Hekate var månegudinder og samtidig frugtbarhedsgudinder. Den matriakalske tredelte gudinde optræder altid i tre skikkelser, nemlig som pige, nymfe og gammel kvinde. Hvor pigen er viet det tiltagende lys , nymfen det fulde lys, altså fuldmanen, (hun hedder også tit “den bredhovede”), og den gamle kvinde viet til det aftagende lys. Tit har gudinden flere navne og regerer over forskellige sfærer, som f.eks. luft (pigen), jord (kvinden) og underverdenen (den gamle kvinde). Månen bestemte menneskets tidsregning og et måneår har 13 måneder. Vores år med dets 12 måneder på mellem 29 og 31 dage tager kun hensyn til solens cyklus. Julius Cæsar indførte den julianske solkalender 46 år før vor tidsregning og med denne vilkårlige måling af månedens længde blev 13 et uheldigt tal og den trettende fe blev en uindbudt, ond heks.
I dag gælden mennesker, som tilskriver månen en indflydelse på deres liv, som overtroiske og dog lader det til, at der består en forbindelse mellem månen og menneskets blodkredsløb.
Amerikaneren Anne Kent Rush fortæller i sin bog “Moon, Moon”, at ældre tiders læger ofte tøvede med at foretage operationer ved tiltagende måne, fordi patienterne så mistede for meget blod: “Lægerne troede dengang, at månen havde samme indflydelse på organismen som årstiderne. I florida har patientstatistikker med over tusind tilfælde af farlige blødninger vist, at 82% af dem forekommer ved fuldmåne. En læge fandt dette så overbevisende, at han mente, han snart ville ende som heksedoktor, som kun opererede i mørke nætter (altså ved nymåne).
Hvis det er sandt, at månen har inflydelse på blødninger i den menneskelige organisme, må vi kvinder spørge os selv, om månen så ikke også har indflydelse på vores menstruation og ægløsning? –
tidligere, før vi fik gadebelysning, sov kvinderne kun i nattebelysning under fuldmåneperioden.
Louise Lacey påstår i sin bog “Lunaception”, at dette lys har påvirket kvindens ægløsning og menstruation. Er det måske derfor, at der her eksisteret menstruationsriter? Jo, for hvis alle kvinder bløder hver for sig på forskellige tider i løbet af måneden, hvordan kan en fast menstruationsritus så opstå? Indtil videre ved vi kun, at de opstod og at de stadig eksisterer i såkaldt “primitive” samfund.
Til forskel fra os, som kun kender arbejdsrytmen og som aldrig har levet i en menstruationsrytme, oplever kvinder fra andre kulturer stadig stærke menstruationsriter. En pakistansk veninde har fortalt os,a t kvinderne i hendes landsby alle på samme tid – nemlig ved nymåne – trækker sig tilbage fra landsbylivet for sammen at opleve menstruationen.
Med dans og festligheder modtager kvinderne derefter “lyset” – den tiltagende måne – efter tre dages mørke.
Kvinder fra Berlin, som i nogle sommermåneder sov under åben himmel på Kreta, har fortalt, at de allesammen fik deres menstruation ved nymåne.
Dette kan også have en anden årsag: – når kvinder bor eller arbejder tæt sammen, får de efter et stykke tid deres menstruationer samtidigt.
Vi ved endnu ikke hvorfor det er sådan og hvordan alle disse ting hænger sammen.
Når det gælder sammenhængen mellem menstruation og månens indflydelse, står medicinerne af, det interesserer dem ikke. Derimod er de yderst interesseret i, om der er en forbindelse mellem månelys og frugtbarhed. Et team af unge amerikanske læger på et katolsk sygehus, besluttede at lave et forsøg med tilsyneladende ufrugtbare kvinder. Forsøget var enkelt. Når landmænd vil have produktionen til at stige, lader de lyset brænde i hønsehuset. Det samme blev forsøgt af de amerikanske læger, idet de opfordrede de kvindelige forsøgspersoner til at lade lyset brænde i deres soveværelse hver nat i et vist antal måneder. Efter kun et par måneder indstillede kvindernes organisme sig på en 29 dages cyklus og de fik ægløsning på den fjortende dag i måneden. Derefter var det let for dem at blive gravide, hvilket de jo også ønskede.
Ved et efterfølgende forsøg brændte lyset kun i tre på hinanden følgende nætter, nemlig den 14., 15. og 16. nat i måneden. Denne korte lyspåvirkning af hypofysen – det legendære “tredje øje” – var tilstrækkelig til at fremkalde ægløsningen.
Forsøgsrækken blev foretaget på John – Rock klinikken for ufrugtbare kvinder. At også amerikanske katolske læger ikke interesserer sig for abort eller svangerskabsforebyggelsesproblemer, men derimod kun for frugtbarhed, kan vel ikke undre nogen kvinde.
Louise Lacey er, så vidt vi ved, den eneste, der har sat disse forsøg, foretaget ved kunstig lys i forbindelse med månen.
I sin bog “Lunaception” fortæller hun hvordan hun, efter i årevis at have spist p-piller, var på jagt efter et ikke-skadeligt middel. Hun spekulerede over hvilket lys der, i løbet af menstruationshistorien, kunne have indvirket på den kvindelige krop.Svaret ramte hende, som hun skriver: “som et lynnedslag” – fuldmånen – naturligvis! Tre nætter hver måned sov hun med lyset tændt ( en 15 watt pære var nok); lyset skulle virke som månelys. Efter et par måneder passede hendes rytme med månens faser: hun havde ægløsning med fuldmånen og menstruation 14 dage senere – altså ved nymåne.
Louise Lacey skriver, at hendes veninder først gjorde grin med hende, men at de senere gjorde de samme erfaringer. Hvis fuldmånen eller lampen, fremkalder ægløsning, så er kvinder altså frugtbare i disse tre dage og bør, såfremt hun ikke ønsker at blive gravid, holde sig fra at have samleje med mænd i en 5-6 dage.
Vores konklusion er, at vi “kvinder af i dag” ved alt for lidt om naturlig menstruation og forebyggelse.
Da vi begyndte vores arbejde med menstruation, anede vi intet om hvilket omfang det ville få og for bare et halvt år siden var vi overbevidste om, at menstruation ikke var noget problem for os.
Først skrev vi hver for sig en beretning om vores egne menstruationer og vi fandt ud af at det var svært for os at snakke om det, på trods af at vi havde kendt hinanden i 4 år og i hele denne tid havde dyrket selvhjælp sammen.
På selvhjælpskurserne snakkede vi så med andre kvinder om deres (og vores) menstruationserfaringer. For at gøre det lidt lettere at komme i gang, havde vi skrevet nogle spørgsmål ned, som vi opfattede som vigtige.
Vi spurgte blandt andet: “Kan du huske din første menstruation?” “Hvad gjorde du med de brugte bind/tamponer?” “Elsker du med din ven/veninde når du har menses?” – De fleste kvinderforetrak at være alene, når de skulle besvare spørgsmålene. Een blev så nysgerrig, at hun straks tog hjem til sin mor, for at høre lidt om omstændighederne ved sin første menstruation.
Hvis du/I har lyst til at beskæftige jer lidt mere med jeres menses, stiller vi gerne vores spørgeskema til rådighed. Måske vil I være tilbøjelige til at besvare spørgsmålet: “Er dine blødninger et tabu for dig?” med et klart nej. Derfor foreslår vi jer en lille øvelse: Forestil dig at du har menstruation.
Du sidder på på pizzariaet nede på hjørnet, hvor du tit kommer og hvor alle kender dig. Nu pakker du dine bind ud og tager et i hånden; alle kan se dig. Du rejser dig og går med bindet, så selvfølgeligt som var det en cigaret, gennem hele lokalet hen til toilettet.
Vi har tænkt os at samle og offentliggøre vores erfaringer fra de sidste måneder.
Det ville være skønt, hvis I ville skrive jeres menstruationserfaringer ned. Måske har nogle af jer jeres cyklus sammen med månen, måske bruger nogle af jer “lunaceptions”-metoden. Er der kvinder der føler sig godt tilpas omkring ægløsning og/eller menses? Hvordan oplever kvinder en månecyklus? ect. ect.

Skriv på engelsk eller tysk til:

Frauen – Selbsthilfeladen
“ im 13. Mond ”
Bleibtreustrasse 48
1000 – Berlin – 12
Vesttyskland/BRD

___________________________
appel til de undertrykte

de undertrykte børt have medlidenhed med og forståelse for undertrykkerne eller kan disse ikke magte at være undertrykkere
undertrykte som de selv er af kapitalismen
de undertrykte skal hjælpe undertrykkerne med at befri sig for kapitalismen
dette gælder ikke indianerne
eller zimbabweanerne
eller samerne
eller chilenerne
de kender en undertrykker når de møder ham
dette gælder kvinderne der som altid har særlige forpligtelser i den patriarkalske undertrykkelsen
til at se bort fra denne og udvise et minimum af hensyntagen
og et maksimum af solidaritet
med dette patriarkat
som stønner under kapitalismens åg
.. når vi så har fået socialisme
sker der vist ikke så meget mer
andet end
at vi skal til at tage fat
på
anarkisme
måske
kvindernes frigørelse
er altid indeholdt
i noget andet end sig selv
men mændenes frigørelse
er indeholdt i kvindernes befrielse
det havde I ikke troet

Ingelise Bredahl

___________________________

Til en veninde

Kom ikke til kaffe,
mine kaffekopper er så tyde,
at de knuses mod dine læber!

Kom ikke
for at rose
kunsten i min lejlighed,
eller for at finde ud af
om mit ægteskab er intakt.

Mine katte vil kradse
din venlighed itu.

Kom,
fordi vi
ikke mere har tid at spilde,

kom nøgen skaldet hæslig gammel,
kom med svangerskabsar på maven,
og med opsvulmede
årer på benene, med
kraftløse hængende bryster,
kom til mig med din angst
for rynker,

kom
som min genspejling,
kom som min trøst,
kom hurtigt så vi kan
give hinanden vores værdighed
tilbage.

Af Marielouise Zurreit, Frauenjahrbuch 1, 1975

___________________________

Jeanne d’Arc
~ kristen helgen eller heks?

Jeanne d’Arc voksede op i Demrémy, en lille by i Nordfrankrig. I nærheden af hendes hjem var der en kilde og et træ som blev kaldt “feernes træ” og her tilbragte Jeanne meget af sin tid. Dette sted blev opsøgt af syge, i håb om helbredelse. På denne tid (1400-tallet) var Frankrig splittet af flere generationers stridigheder og førte krig mod England som var herrer over hele Nordfrankrig.
Jeanne gjorde noget som ikke var almindeligt for kvinder på den tid. Istedet for at blive siddende ved sin kilde og spinde, gik hun ind i den politiske kamp. Hun ville samle Frankrig og lykkedes med sin personlighed at overbevise alle. Hun gik selv i spidsen, med et usædvanligt mod.
Hendes indgreb betød en intensivering af krigen, – den rejste troen på det franske folk og dermed kampånden. Krigen vedvarede 27 år efter hendes død, men hun havde været med til at stable de kræfter på benene som gjorde, at Frankrig blev et frit land. På trods af dette møder hun tidligt modstand. Hverken kirken eller folket i almindelighed, kunne tåle en kvinde som skilte sig så meget ud fra resten af samfundet. Jeanne blev bare 19 år gammel og sit sidste år tilbragte hun i fangeskab.
- Hun var en trussel for kirken og for det patriarkalske samfund hun levede i. Det er karakteristisk at kirken brændte Jeanne d’Arc som kætter og efter hendes død kanoniserede hende til kristen helgen.
- Men hvad hvis Jeanne virkelig var en heks?
Den kendte forsker Margaret Murray har forsøgt at bevise eksistensen af en gammel førkristen heksekult, som hun mener, at også Jeanne d’Arc var “medlem” af. Dette er en gammel vest-europæisk kult, som skal have eksisteret fra bronzealderen helt frem til det 18. årh.
Murray henviser bl.a. til den forbløffende samstemmighed i vidnesudsagn fra hekse på forskellige steder med stor geografisk afstand. Det er vanskeligt for mig at sige noget nærmere om den heksekult Murray taler om. Jeg har forsøgt at finde litteratur om emnet, men uden resultat.
Murray peger også på, at spørgsmålene ved Jeannes retsforhandlinger åbenbarer anklagernes mistanker om, at hun repræsenterede noget helt andet end kristendommen. Murray har fundet bevis på, at anklagerne var opmærksomme på hendes forbindelse med den gamle, religiøse kult. Dette viser blandt andet den fortrolige brevveksling som fandt sted efter henrettelsen, – ud fra den, er det klart at Jeanne d’Arc ikke var nogen almindelig kætter. Forhørsteknikken ved retsforhandlingerne var effektiv og indtrængende. Dommernes opgave var at fremtvinge en tilståelse ….
Hendes fordømmelse var en politisk nødvendighed, – specielt for kirken og for englænderne. For englænderne fordi hun ville miste sin politiske betydning, hvis de kunne lykkedes i at overbevise folk om, at hun var en kætter.
Og for kirken var det nødvendig at skille sig af med hende fordi hun satte guddommeligheden højere end kirkens autoritet. – Var der en guddommelighed de ikke kendte til?
De gejstlige forsøgte at overbevise alle om at de havde gjort hvad de kunne, for at rive Jeanne uda f hendes vildfarelser. (- og det havde de vel også!!!) Ingen skulle, i denne sag, kunne anklage kirken for at have gået for hurtigt til værks, med at skille sig af med en oprører.
Da Jeanne sad i fangeskab, lavede hun en gang en flugtforsøg ved at kaste sig ud af tårnet i bearevoir. Bagefter sagde hun: “Jeg vil gøre det igen, eftersom det må være tilladt enhver fange at forsøge, at undslippe fangeskabet”. Dette viser den trang til frihed, som Jeanne på alle måder havde og som hverken passede ind i kirken eller i det samfund hun levede i.
Under sit fangeskab bad hun flere gange om at få en kvindelig vogter, men hver gang uden resultat. Murrays forskning tyder også på, at det en udbredt tro blandt folk at Jeanne var guddommelig.
I den gamle religion, som Murray taler om, troede man, at Gud kunne åbenbare sig i et menneske eller et dyr. Bevis på dette er fundet i Italien, Sydfrankrig og England. Disse guddommelige mennesker blev almindeligvis kaldt Janus eller Dianus og navnets feminine form, Diana, findes over hele Vesteuropa. Diana er navnet på den kvindelige guddom og lederen for heksene.
Det faktum, at det franske folk, aldrig løftede en finger for at redde Jeanne d’Arc er vanskeligt at forklare. – Kan det være fordi de troede, at hun var guds inkarnation og at det var hendes skæbne, at lide som menneskehedens offer?
Jeanne påstod, at hun fra sit trettende år var blevet hjulpet af guddommelige stemmer.
Murray mener, at dette ikke var stemmer fra usynlige væsener, men fra mennesker, – helt andre mennesker end de repræsenterede kristendommen.
En ting som er betegnende for Jeannes forhold til kristendommen: – Da hun konstant blev spurgt om hun underskrev sine breve med “Jesus Maria” og et kors, gav hun i 1431 et interessant svar: “På nogle breve, – JA, på andre NEJ!” Hun tilføjede: “Nogen gange bruger korset til at underrette de som forstår hvad det betyder, om ikke at gøre hvad jeg har skrevet i det brev.”
Hvorfor skulle et kristent symbol blive valgt til at brige et så negativt budskab? (Korset, som symbol, er
ældre end kristendommen og har oprindelig en helt anden betydning end kirken ligger i det. Men vi kan vel trygt gå ud fra at de fleste folk, både i dag og på jeanne d’Arcs tid opfatter det som et kristent symbol.)
Jeanne d’Arc blev blandt andet beskyldt for manddrab og skandalisering af den rette tro. En anden ting som
dommerne hele tiden kom tilbage til var det, at hun gik klædt i mandetøj.
Murray: “I det øjeblik hun klædte sig som en mand, var hun af kirken allerede strafbar på grund af det….”
Folk så ikke længere det gode i Jeanne d’Arc og de ting hun i løbet af sit unge liv havde gjort for Frankrig. De lod sig lede ind i kirkens hysteri omkring hende og de få, som turde gøre modstand, måtte også tage følgerne. I Paris forsøgte en kvinde at forsvare Jeanne, – det resulterede i, at hun blev brændt på bålet.
Foråret 1431 bliver Jeanne henrettet, – hun blev brændt levende foran en stor menneskemængde, uden at nogen forsøgte at standse det.
Dette skete fordi hun i så stor grad gik udenom grænserne i den partriarkalske kultur og dermed blev en trussel for det bestående.

Det ser ud til, forstår du,
at der var en kvinde ved
navn Haiviette, som Jeanne
levede, elskede og kæmpede
sammen med. Om hende vil de
studerende i dag kun lære
at hun var en barndomsveninde….
Fra “Monster” af Robin Morgan

___________________________

A Manifesto of Love:

Lovers of the world!
Let us make love!
Let us make chains!
Long chains
Strong chains
Let us never be broken.

Will we some day build a world
where nothing belongs to anyone
and we can all do what we want?

Walking Sunshine once met a woman wearing a leopard skin coat.
“Where did you get that cat?” she asked.
“From my mother,” said the women.
The woman was a leopard.

A Questioner once asked the Seeker of
Truth, “Why do you allways turn the other
cheek?”

The Seeker of Truth replied, “It takes no
courage to hit someone you know will not
hit you back. This way, i can learn who
the cowards are.”

The Seeker of truth was then assassinated
for being to smart.

And all the sheep without a shepherd learned an important lesson in how to stay alive.

The Seeker of Truth said, “Nex time i will
stay away from people who hit people.”

People who are not allowed to make love with each other begin to make love whit their things.

Watch them wash their cars. Watch them milk their cows and groom their dogs. Watch them paint their houses.

People who do not own much tend to have lots of children. Women who are free to love each other tend to have no children at all.

The world population explosion is a direct result of private ownership of property. (Women being property). The refusal to own or to be property will result in more love and fewer children.

Lesbians are the major enemy of the private property system.

Catch us if you can.

___________________________

Storbyens Kaos.

Efteråret er sat ind
bladene ligger overalt
altså hvor træerne ikke
er fældet tilintetgjort
for kontorer eller
parkeringspladser.
Solen er sunket ned
skumringen falder
men mørkt er der ikke
små lys strømmer ud
fra cellerne.

Cellerne hvor travlheden
hersker
maden skal være overstået
i hvert fald inden tv-avisen
stilheden følger ikke
solnedgangen
blikæskerne drøner rundt
de skal lige have
færdiggjort ræset
forretningerne lukker jo
halvseks så nu er det
på tide at få handlet
alle har så travlt.

En enkelt svale flyver rundt
den skulle for længst være
draget – sydpå,
ingen ænser den eller
skyerne som er så farverige
og fantastisk smukke.

Kirkeuret slår seks ding-
dog så er mørket totalt
i hvert fald i den dybe skov.
Her bevirker det en slags ro
alle har handlet færdigt
og sikkert kommet hjem
fra arbejdet.
En taxi larmer gennem gaden
på jagt efter en kunde -
penge!

Kofangernes tyranni !

Alarmberedskabet er sat i gang
sirenerne drøner gennem
gaderne
for at frelse de maste-
Duerne
Imens er der også andre der prøver
at frelse
en lille gruppe “Bilen ud af
byen” demonstranter
bevæger sig ned gennem Vesterbrogade
alt imens de jokker på de maste.

___________________________

NNONCE:

÷ bælter ÷bind ÷nåle

SUGER SOM EN SVAMP!

FOR DET ER NEMLIG LIGE HVAD DEN ER: EN FINTPORRET NATURSVAMP FRA MIDDELHAVET.

Den billigste menstruationstampon i handelen. – Klip den til, sy en snor (tandtråd er fint), og sæt den op. Den kan bruges i mange måneder, og er alligevel mere hygiejnisk end en tissemand.

Hvis du blot husker at skylle den i rindene koldt vand (varmt vand får blodet til at størkne) og hænger den til tørre når du er færdig med at bruge den.

Koster 10-20 kr. hos Matas eller i et parfumerie…….

Hvis svampen giver dig en tør fornemmelse i skeden, kan du prøve at lægge den i blød i en blanding af vand og vineddike (2-3 teksefulde eddike til 1 glas vand). Det skulle give svampen samme surhedsgrad som din skede.

GOD FORNØJELSE!

_______________________________________________________________________________

~ af en anarkist på marts 30, 2008.